Erhvervsu00f8konomi.pdf - Polit Kbenhavns Universitet...

This preview shows page 1 out of 121 pages.

Unformatted text preview: Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Indholdsfortegnelse Regnskab Hvorfor har man regnskaber? Corporate Governance (CG) Formålet med regnskaber Hvordan bliver årsregnskabet troværdigt? Regnskabsmæssig fleksibilitet Regnskaber 8 8 8 8 9 9 9 Årsregnskabet Virksomheden: Virksomhedens 3 typer aktiviteter Investorer Kreditoren Aktionæren Regnskabets bestanddele: De 4 elementer i årsregnskabet 1. Balancen (balance sheet) Forskellige typer aktiver Virksomhedens størrelse: Virksomhedens værdi: Balancen – skutur: Passiver – struktur 2. Resultatopgørelse (income statement) Indtægter og omkostninger: 3. Egenkapitalopgørelse (statement of shares equity) 4. Pengestrømsopgørelse (cash flow statement) Regnskabets sammenhænge Beholdninger og strømme: 9 9 9 9 9 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 12 12 Årsregnskabets principper Regnskabets forudsætninger Begrænsninger på årsregnskabet Regnskabsprincipper Hovedprincipper: Værdiansættelse Nutidsværdi: Balanceposter: Periodisering: 12 12 13 13 13 14 14 14 15 Bogføring Balanceligningen Eks. Køber en bil – betaler halvdelen kontant og halvdelen med kredit Det dobbelte bogholderi Bogføring af transaktioner Konteringsregler Årets resultat Konteringskvadratet Kredit og debet Balancekonti og resultatkonti 15 15 15 16 16 16 16 16 17 17 1 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Hjælpekonti Konsolidering af konti Saldo på konti Vareforbrug Gevinster og tab ved salg 17 17 17 17 17 Nøgletal Virksomheden værdi Bogført værdi Likvidationsværdi Sand værdi Markedsværdi Nøgletal Nøgletals funktion Nøgletal i praksis Profitabilitet Egenkapitals forrentning Afkastningsgraden Generelt om omsætningshastigheder Aktivers omsætningshastighed Tilgodehavenders omsætningshastighed Varelagerets omsætningshastighed Overskudsgraden Finansiel gearing Likviditet (soliditet) 18 18 18 18 18 18 19 19 19 19 19 20 21 21 22 22 22 22 22 Værdiskabelse Værdiskabelse i virksomheden Alternativomkostning for ejerne Dekomponering af egenkapitals forrentningen (EFK) Faktorer i værdiskabelsen Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Finansiel gearing EKFs komponenter Finansiel gearing Gældsrenten P/E ratioen Resultat per aktie Price-­‐‑earnings ratio Markedsmæssigt aktieafkast Aktieafkast Kvaliteten af indkomst Periodiseringer Indirekte pengestrømsopgørelse Periodisering og pengestrømme 22 23 23 23 24 24 24 24 24 24 25 25 25 26 26 26 26 27 27 27 Investeringer Porteføljeinvestering Anlægsinvesteringer Investeringen Udbetalinger Indbetalinger 28 28 28 28 28 28 2 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Investeringsteori 29 Rentesregning – hovedværktøj Nutidsværdi Beslutningskriterier Betalingsrækker Investeringens betalingsrække Annuiteter Annuitetsformlen Annuitetsfaktoren Excel Annuitetsformlen ved vækst Opsparingsformlen Excel Gordons formel Gordons formel uden vækst 29 29 29 30 30 30 30 31 31 31 31 32 32 32 Beslutningskriterier Kapitalværdi Kapitalværdikriteriet (enkeltinvestering) Kapitalværdi som annuitet Annuitetsværdien Anvendelse Kapitalværdikriteriet (gentagen investering) Intern rente (IR) Beregning af IR Implicit antagelser ved IR Investeringens kapitalværdi Enkeltinvesteringer Valg mellem alternativer Modificeret intern rente MIR Beregning af MIR Tilbagebetaling Investeringens tilbagebetalingstid Simpel tilbagebetalingstid Eksakt tilbagebetalingstid Investeringskalkulen Investeringen Kalkulationsrenten Alternativforrentning Egenkapitalomkostningen Konventionelle investeringer / Konventionel tidsprofil Ukonventionelle tidsprofiler Uafhængige investeringer NNV som funktion af alternativrenten Profitabilitetsindekset Beslutningskriterier fordele / ulemper Beslutningskriterier – enkeltinvesteringer Beslutningskriterier – valg mellem investeringsalternativer 33 33 33 33 34 34 34 34 35 35 35 36 36 36 37 37 37 38 38 38 38 38 38 38 39 39 39 39 40 40 41 42 Avancerede emner Sunk cost Shut down betingelse 42 42 42 3 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Shut down i produktionen Optimal levetid Nedlukning eller udskiftning Beslutningskriterier 42 43 43 43 Lån og obligationer Finansieringsteori Forskellige typer gæld Banklån Realkreditlån Virksomhedsobligationer Leverandørkredit Lånerelaterede begreber Rentebegreber Den pålydende rente Den effektive rente Begrænsninger Låntyper Kassekredit Stående lån Annuitetslån Serielån Hydrider Kriterier for valg af lån Obligationer Effektiv rente og kurstab Hvordan bestemmes kursen Markedsrente, pålydende rente og kursværdi Rentestruktur på obligationsmarkedet 43 43 43 43 44 44 44 44 44 44 44 45 45 46 46 46 47 47 47 47 48 48 48 48 Måling af afkast og risiko Afkast Afkastet af et værdipapir Relativt afkast (return relative) Realt afkast vs. Nominelt afkast Historiske vs fremtidige afkast Afkast over flere år Måling af gennemsnitligt afkast Risiko Måling af risiko Risikopræmie Afvejningen mellem forventet afkast og risiko 49 49 49 49 49 50 50 50 51 51 52 52 Porteføljeteori Antagelser Diversifikation (Mindsk risiko..) Hvor meget kan risikoen reduceres ved diversifikation Porteføljebeslutningen Teori kontra virkelighed Teoretisk statistisk (centrale begreber) Stokastiske variable Stokastiske variable og porteføljeteori Kontinuert sandsynlighedsfordeling (uendeligt antal mulige udfald) 52 54 54 55 55 55 56 56 57 57 4 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Middelværdi Varians Sammensatte stokastiske variable Kovarians Betydningen af kovarianser Graden af samvariation Teori vs empiri Population vs stikprøve Estimation af populationsparametre Porteføljens afkast Porteføljens forventede afkast Porteføljens varians Efficiente porteføljer Porteføljeteorien i praksis 58 58 59 59 60 60 60 61 61 61 62 62 62 64 Kapitalmarkedsteori Antagelser Det risikofri afkast (RF) Implikationerne af et risikofrit aktiv Porteføljen M Tangentporteføljen og kapitalmarkedslinjen Kapitalmarkedslinjens hældning Risikopræmien Risikoaversion og porteføljevalg Prisen på enkelte værdipapirer Det relevante risikomål for et værdipapir CAPM (Forholdet mellem forventet aflast og risiko for enkelte værdipapirer) Er CAPM en god model Fortolkning af beta 1 Estimation af Beta 1 Fortolkning af beta 2 Estimation af Beta 2 64 65 65 65 67 67 68 69 69 69 70 70 71 71 72 72 72 Fundamental værdi Fundamental analyse Discounted Cash Flow-­‐‑metoder (DCF) Dividend Discount Model (DDM) Dividender vs kursgevinster Free Cash Flow to Equity DDM vs FCFE Hvilken værdi estimeres? Free Cash Flow to Firm (FCFE) Hvad er WACC? Finansieringsomkostninger og finansieringsstruktur Modigliani-­‐‑Miller-­‐‑teoremet Intuition Antagelser Modeller i økonomi Modern corporate finance 73 73 73 73 74 74 75 76 76 76 77 77 78 78 78 78 Efficiente markeder Implikationer af efficiente markeder Hvad skal der til for at markederne er efficiente 79 79 80 5 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Teoretisk kritik Tre hypoteser om efficiente markeder (Ting om EMH) Svag EMH Semistærk EMH Stærk EMH Anomalier Behavioral economics Behavioral finance Er de finansielle markeder efficiente? 81 81 81 82 84 85 85 85 86 Finansiering – opsamling 86 Strategi 88 Mikroøkonomiske Principper Hvad er strategi Strategi i praksis Virksomhedens afgrænsning Virksomhedens organisation Omkostningsteori Omkostningsbegreber Omkostningsfunktionernes egenskaber Faste og variable omkostninger Skalafordele og skalaulemper Faste og variable omkostninger Lang sigt vs kort sigt Sunk costs Økonomiske omkostninger vs. Regnskabsmæssige omkostninger Økonomisk profit vs. Regnskabsmæssigt overskud Virksomhedens pris / mængde beslutning Efterspørgselselasticitet Efterspørgselselasticitet i praksis Omsætningsfunktioner Marginalomsætning og efterspørgselselasticitet Optimal prissætning Fuldkommen konkurrence Ligevægt Ligevægt med fuldkommen konkurrence 88 88 88 89 89 89 89 89 91 91 92 92 93 93 93 94 94 94 95 95 95 96 96 97 Stordriftsfordele og samdriftsfordele Stordriftsfordele Konsekvenser af stordriftsfordele Samdriftsfordele Konsekvenser af samdriftsfordele Faste omkostninger Udelelige produktionsfaktorer (”indivisibilties”) Lagerforhold Ingeniørtekniske forhold Indkøb Andre kilder til stordrifts-­‐‑ og samdriftsfordele Kilder til skalaulemper 97 97 97 97 98 98 98 99 99 99 99 100 Incitaments-­‐‑ og koordinationsproblemer Principal-­‐‑agent-­‐‑relationer 101 102 6 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Principal-­‐‑agent-­‐‑problemer Optimal kontrakt Problemer med modellens antagelser Koordination Centralisering vs decentralisering 102 105 105 106 106 Virksomhedens vertikale afgrænsning Købe eller producere selv? Argumenter for at købe Stordrift, specialisering og læring Agentproblemer Indflydelsesomkostninger Argumenter for at producere selv: Privat information Koordination Hold – up problemet Kontrakter Hvorfor ikke fuldstændige kontrakter Opsummering: Make vs buy Teknisk efficiens vs. Organisatorisk efficiens Hvad bestemmer den optimale organisationsform? Omkostningsefficiens og specificitet: 106 107 107 107 107 107 108 108 108 108 109 110 110 110 111 111 Diversifikation og konglomerater Hvordan bliver et konglomerat til ? Efficiensbaserede argumenter Stordrifts-­‐‑ og samdriftsfordele Interne kapitalmarkeder Risikospredning for investorer Principal-­‐‑agent –baserede argumenter Markedet for kontrol 112 112 113 113 113 114 114 115 Incitamenter i virksomheden Incitamentsbaseret aflønning under sikkerhed Den sikre ækvivalent Salgskontrakt med usikkerhed Modellens tidslinje #2 valg af job # 1 Optimal kontrakt Indsigter Multitasking Valget mellem forskellige præstationsmål Alternativer til præstationsbaserede kontrakter Subjektive evalueringer Mulighed for forfremmelse Risiko for fyring 115 115 116 116 117 118 118 119 119 120 120 120 121 121 7 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Regnskab Eksternt regnskab – Rapportering om virksomhedens finansielle situation, myndighedskrav – offentligt regnskab i store selskaber. Internt regnskab – virksomhedens interne styring og kontrol, performance indikatorer, ikke-­‐‑ offentligt. Sammenhæng med makroøkonomi – nødvendigt at forstå regnskaber for at forstå mange makroøkonomiske fænomener som: finanskrisen, nationalregnskabet. Sammenhæng med mikroøkonomi – Gør det muligt at karakterisere og analysere en virksomheds aktiviteter: -­‐‑ forstår virksomheders adfærd. Hvorfor har man regnskaber? Velfungerende kapitalmarkeder – Entreprenører uden penge kan føre idéer ud i livet. Investorer uden idéer kan investere i fordelagtige projekter. – Sikring af efficient allokering af kapital. Ejerskab og ledelse – økonomisk aktivitet sker ofte gennem selskaber hvor der ikke er sammenfald mellem ejerskab og ledelse. – Informationskløft mellem ejerskab og ledelse – interessekonflikter mellem ejerskab og ledelse. Corporate Governance (CG) Tilpasning af ledelsens interesser med ejernes – Overvågning – reduktion af informationskløften. Interessetilpasning – reduktion af interessekonflikter. CG er essentielt for velfungerende kapitalmarkeder. Velfungerende CG mekanismer forudsætter eksistensen af pålidelig finansiel information. Eksempler på CG mekanismer: Resultatafhængig løn, bestyrelse overåger ledelsen, ledelsen har et juridisk ansvar, gældsloftsklausuler – og andre begrænsninger. Formålet med regnskaber Velfungerende Corporate Governance mekanismer forudsætter eksistensen af pålidelig finansiel information. Årsregnskabets vigtigste funktion er at sikre og tilvejebringe denne pålidelige finansielle information. 8 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Hvordan bliver årsregnskabet troværdigt? Ekstern kontrol – Årsregnskabsloven, Internationale standarder: GAAP (USA) og IFRS (EU), revisorpåtegning og tilsyn, disciplinering og straffeansvar. (Store firmaer skal have eksterne virksomheder til at sikre at det er korrekt og godt det der foregår). Intern kontrol – Formaliserende interne systemer – disciplinering, revision (?), Men revisoren ansættes af ledelsen, men revisoren kan ikke kontrollere alle oplysninger. Regnskabsmæssig fleksibilitet Regnskabsstandarder – Virksomheder skal overholde standarder, Men standarderne efterlader en vis fleksibilitet: Ledelsen kan præge den offentlige rapportering. Eksempler: Indregning af indkomst (i hvilket år?), bagatelgrænser, afskrivninger, konsolidering af datterselskaber. Regnskaber -­‐‑ Skal sikre pålidelig finansiel information om virksomheder -­‐‑ Nødvendige for god CG og tillid i kapitalmarkeder: En forudsætning for økonomisk vækst. -­‐‑ Udtrykker ikke en endegyldig og objektiv sandhed: Vigtigt at forstå hvilket råderum virksomheder har for at kunne læse et regnskab. Misvisende regnskaber kan have alvorlige konsekvenser. Årsregnskabet Virksomheden: Virksomheden er en afgrænset, værdiskabende entitet som kan karakteriseres ved dens: -­‐‑ Aktiviteter -­‐‑ Investorer (ejere) -­‐‑ Kapitalstrømme Virksomhedens 3 typer aktiviteter (den røde tråd i EØ) -­‐‑ Finansiering: Fremskaffelse af kapital, lån eller kapitalindskud (aktionærer) -­‐‑ Investering: Køb og salg af aktiver, investeringer generer værdi for vsh’en over tid -­‐‑ Drift: Generering af indtægter via. produktion og salg, generering af omkostninger ifbm,. Produktion og salg. Investorer Kreditoren -­‐‑ Kreditorens afkast: Afkast i form af rente, juridisk krav på rente jf. låneaftale, renter er regnskabsmæssigt set en omkostning for virksomheden 9 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi -­‐‑ Kreditorens rettigheder: Har ingen del i overskud, har ingen stemmeret, hovedstolen tilbagebetales ved lånets udløbstid, tilgodeses først ifbm. konkurs. Aktionæren -­‐‑ Aktionærens afkast: Afkast i form af udbyttebetalinger og kursgevinster, intet juridisk krav på udbyttebetalinger, udbyttebetalinger er regnskabsmæssigt set ikke en omkostning for virksomheden -­‐‑ Aktionærens rettigheder: Har del i overskud – udbytte eller opsparing i vsh’en, har stemmeret, hovedstolen tilbagebetales når/ hvis vsh’en ønsker det, tilgodeses sidst ifbm. konkurs Regnskabets bestanddele: De 4 elementer i årsregnskabet 1. Balancen (balance sheet) Balancen er regnskabets hovedpost og er et øjebliksbillede af vsh’ens finansielle situation -­‐‑ beholdningsopgørelse. Viser hvor mange penge der er investeret i vsh’en, samt hvad pengene er investeret i. De øvrige 3 regnskabselementer er underposter på balancen som angiver hvordan den ændres over tid. -­‐‑ Aktiver (assets): Virksomhedens investeringer (hvordan er kapitalen anbragt), anlægsaktiver (maskiner, bygninger, anlæg…), omsætningsaktiver (likvider, varelagre…) -­‐‑ Passiver (liabilities & shareholdes equity): Virksomhedens finansiering (hvordan er kapitalen fremskaffet), egenkapital =aktiver-­‐‑gæld eller = indskudt kapital – henlagt overskud (indskudt kapital og optjent overskud ), gæld (kortfristet og langfristet), udtrykker virksomhedens regnskabsmæssige værdi Balanceligningen: Aktiver = passiver (gæld og egenkapital) Forskellige typer aktiver -­‐‑ Anlægsaktiver: Aktiver som er i vedvarende brug: Materielle anlægsaktiver (bygninger, maskiner), finansielle anlægsaktiver (aktier i datterselsakber), immaterielle anlægsaktiver (goodwill, patenter) -­‐‑ Omsætningsaktiver: Aktiver som genererer løbende omsætning: Likvider og tilgodehavender, varelagre, kortfristede værdipapirer Virksomhedens størrelse: Værdien af vsh’ens aktiver er et af flere mål for vsh’ens størrelse. (andre mål: omsætning, overskud og ansatte) 10 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi Virksomhedens værdi: Værdien af egenkapitalen er et regnskabsmæssigt udtryk for vsh’ens værdi. Men afviger generelt fra markeds-­‐‑ og likvidationsværdi Balancen – skutur: -­‐‑ Rangering efter likviditet: Likviditet (hvor hurtigt et aktiv eller passiv kan konverteres til kontanter), omsætningsaktiver (aktiver der forventes realiseret inden for et år), kortfristet gæld forfalder typisk inden for et år -­‐‑ USA vs. Danmark: I DK er de mest likvide elementer nederst i balancen, i USA er de mest likvide elementer øverst i balancen Passiver – struktur -­‐‑ Gæld: Kortfristet gæld (current liabilities), langfristet gæld (lpong-­‐‑term liabilities) egenkapital (shareholders equity) -­‐‑ Egenkapital: Indskudt kapital (contributed capital), henlagt overskud (retained earnings) 2. Resultatopgørelse (income statement) Resultatopgørelse angiver ændringer i indtægter og omkostninger Indtægter og omkostninger: -­‐‑ Indtægter (generering af nye aktiver): Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser, finansielle indtægter (renter), gevinster ved frasalg af aktiver, indtægter ved salg på kredit -­‐‑ Omkostninger (forbrug af aktiver): Forbrug af (rå)varer og tjenesteydelser, forbrug af anlægsaktiver (slidtage / værdiforringelse), finansielle omkostninger (renter), tab ved frasalg af aktiver 3. Egenkapitalopgørelse (statement of shares equity) Egenkapitalopgørelse angiver ændringer i egenkapital -­‐‑ Egenkapitalsligning: egenkapital = henlagt overskud + indskudt kapital, egenkapitalopgørelsen redegør for hvordan egenkapitalen er arrangeret (indskud eller overskud), hvor årets ændringer kommer fra -­‐‑ Ændringer i egenkapitalen: overskud (+), underskud (-­‐‑), kapitalindskud (+), udbyttebetaling (-­‐‑) 4. Pengestrømsopgørelse (cash flow statement) Pengestrømsopgørelse angiver ændringer i ind-­‐‑ og udbetalinger 11 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi -­‐‑ Pengestrømsopgørelse: redegør for virksomhedens ind-­‐‑ og udbetalinger over en given periode, viser hvordan virksomhedens likviditet ændrer sig, viser hvor ændringerne kommer fra (hvilke aktiviteter) -­‐‑ Pengestrøm og resultatopgørelse: når en vare leveres påvirkes resultatet (indtægt), når varen betales påvirkes pengestrøm (indbetaling), udbytte påvirker pengestrøm men ikke resultat, afskrivning påvirker resultat men ikke pengestrøm Regnskabets sammenhænge Beholdninger og strømme: Balance og egenkapitalopgørelse er beholdningsopgørelser (dvs. opgjort til et givent tidspunkt). Resultat og pengestrøm er strømopgørelser (dvs. opgjort over tid) Årsregnskabets principper Regnskabets forudsætninger Selvstændig økonomisk enhed: -­‐‑ Forudsætningen: Afgrænsning af den enhed som aflægger regnskab, regnskabet omfatter en enkelt selvstændig juridisk enhed (fx et selskab), nøje afgrænsning af enhedens fra dens ejere -­‐‑ Fragmentering og konsolidering: Et enkelt selskab som er ejet af andre selskaber, en hel koncern (moderselskabet og alle dets direkte og indirekte datterselskaber), joint ventures (transfer pricing) Regnskabsperiode: -­‐‑ Forudsætningen: Afgrænsning af perioden som regnskabets føres over, vsh’en aflægger typiskregnskab på samme tidspunkt hvert år, regnskabsperioden kan afvige fra kalenderåret (fx 1 apr. – 30. Mar.) Fast måleenhed: -­‐‑ Forudsætningen: regnskabets elementer måles i kroner (eller anden relevant valuta), der korrigeres ikke løbende for inflation -­‐‑ Betydning af inflation i praksis: Faktisk værdi af reelle aktiver stiger med inflationen, i perioder med høj inflation kan den faste måleenhed være meget misvisende, værdi af virksomhedens aktiver og egenkapital undervurderes (Det er mere relevant at se på hvordan lønninger, omkostninger er steget og faldet og ikke så meget hvilken påvirkning inflationen har) Going corcern: 12 Polit Københavns Universitet Erhvervsøkonomi -­‐‑ Forudsætningen: Det antages at vsh’en fortsat vil være aktiv udover regnskabsperioden, vsh’ers aktiver vurderes ud fra at de vil skabe værdi (ikke ud fra hvad de kan indbringe ved et salg) -­‐‑ Going korcern kræver kontinuitet: Er vsh’en truet af konkurs kan antagelsen om ”going corcern” være misvisende, konkurs (vsh’ens aktiver sælges til markedspris) Begrænsninger på årsregnskabet Eksempler: -­‐‑ Bagudskuende -­‐‑ Ingen information om fremtidige pengestrømme -­‐‑ Anvender kun dokumenterbar information -­‐‑ Tager ikke højde for forretningsklima og konjunkturer -­‐‑ Vigtige begivenheder registreres ikke – fx ændringer i ejendomsværdi, teknologisk fremskridt, lovændringer -­‐‑ Ledelsen kan i mange tilfælde påvirke regnskabet -­‐‑ Regnskabsmæssig værdi afviger fra den sande værdi Regnskabsprincipper Hovedprincipper: Objektivitet: -­‐‑ Princippet: In...
View Full Document

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture