Aflevering- Den der lever stille .pdf - Side 4 af 15 sider Opgave 1 Leonora Christina Skov Den der lever stille(uddrag Fra romanen Den der lever stille

Aflevering- Den der lever stille .pdf - Side 4 af 15 sider...

This preview shows page 1 - 2 out of 5 pages.

Side 4 af 15 siderOpgave 1 Tekst 1Leonora Christina Skov: Den, der lever stille(uddrag) .Fra romanen Den, der lever stille,2018 .Den, der lever stilleUnder indflydelse af døden1Jeg kunne ikke genkende min mor, som hun lå der på hospicestuen med de ægge-gule vægge . Hendes hud var trukket stramt tilbage over kinderne og den bare isse, og 5munden var en flænge i ansigtet, øjnene var store og sorte og stirrede tilbage på mig uden at blinke . Hun er død, tænkte jeg, mens rummet drejede, og lugten af hospitalssprit skar mig i næsen . Jeg nåede 10ikke frem i tide . Bag mig kunne jeg høre min faster Kirsten hænge sin frakke over en bøjle .– Det er godt, at Christina er her, ikke Ingelise? sagde hun med sin rolige sygeple-jerskestemme,15der mindede mig om nystrøgne lagner, og til min overraskelse udstødte min mor en lyd . Et dybt aaah, der kunne betyde hvad som helst . Jeg støttede mig til væggen, til rummet stod stille . Min 20mor blinkede stadig ikke . Der er ikke flere ord i hende, tænkte jeg . Hun kommer ikke til at fortælle mig, hvad der er foregået, hun kan ikke anklage mig mere, hvem er hun? Og jeg så mig selv udefra, for farvestrålende 25og larmende i mine prikkede guldsko . Min far skramlede med Jyllands-Posten ovre ved vinduet og rejste sig . Han var grå i ansigtet, grå som sin strikkede sweater . Hans arme hang slapt ned langs siderne .30– Jeg sagde til mor, at hun ikke måtte dø på din udgivelsesdag, og det gjorde hun heller ikke, sagde han . – Er det ikke rigtigt, Kirsten? Vi sagde til hende, at hun måtte vente, til Christina kom .35Jeg havde udskiftet Christina med Leo-nora for femten år siden, og Christina føltes ikke længere som mit navn, ikke længere som mig . På den måde passede det ene til det andet, for jeg følte mig heller ikke som 40mig selv . Jeg hviskede til ham, at min nye roman aldrig havde været vigtigere end min mor, han skulle have ladet mig komme på besøg i går eller i weekenden, som jeg hav-de foreslået, eller også skulle jeg være kom-met45alligevel, selvom jeg ikke var velkom-men . Jeg var trods alt deres eneste barn .– Kan du forstå, det er svært, at mor ikke har lyst til, at jeg er hos hende nu? havde jeg spurgt ham over telefonen hver 50dag den sidste uge, og han havde svaret, at det kunne han da godt forstå . Set i bakspej-let burde mange af vores samtaler have været længere, end de var . Jeg kastede et hurtigt blik på uret, der hang over for sengen .55Klokken var lidt over tolv om formid-dagen . Den rigtige datter ville for længst have kastet sig hulkende på sin mors hospi-talsseng, men jeg havde været den forkerte datter i årevis, muligvis siden jeg blev født, 60og min mor brød sig ikke om kropskon-takt . Så jeg trådte forsigtigt hen til hende, mens jeg forsøgte at fordrive chokket fra mit ansigt . Chokket over at se hende sådan .

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture