Statsminister Helle Thorning nytu00e5rstale analyse.docx -...

This preview shows page 1 - 3 out of 6 pages.

Statsminister Helle Thorning- Schmidts nytårstale den 1. januar 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Børn er fremtiden God aften. En torsdag i december sad jeg på gulvet i en stue i Valby. Jeg havde Holger på seks måneder på skødet. Jeg var på besøg i mødre gruppen. Og er der noget mere livsbekræftende end at blive hevet i næsen af en nysgerrig baby? Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn. Det vil jeg i hvert fald. Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles fremtid. Derfor skal vores børn og unge lære mere. De har fået flere timer i skolen. Og de skal have endnu bedre undervisning på erhvervsuddannelser og gymnasier. Nu er tiden kommet til de helt små. Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn. De skal have en barndom med tryghed og nærvær. Med glæde og leg. Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men vi er ikke færdige. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives, lære og udvikle sig. Vi skal investere i vores fremtid. Det kan vi gøre, fordi det går bedre i Danmark. Danmark i fremgang Kære danskere. Jeg har været statsminister siden 2011. Og jeg ved godt, at ikke alt, hvad regeringen har gjort, er lige populært. Det har jeg bemærket. Tro det eller ej. Men min opgave er at gøre det, som er bedst for Danmark. Ikke kun bedst for i dag, men også for i morgen.
Og de valg, jeg har truffet, står jeg ved. Ansvaret er mit. Jeg arbejder videre. Om det er godt nok, er i sidste ende jeres afgørelse. Det vigtigste for mig er, at Danmark i dag er i bedre form. Vi har fået styr på pengene. Udlandet har tillid til os. Renten er lav. Boligmarkedet har det bedre. Og virksomhederne har fået flere ordrer i bøgerne. Mange familier mærker, at de har fået lidt flere penge til sig selv. Det er godt. Og de ældre, der har mindst, har fået en lidt større ældrecheck. Og det, der glæder mig allermest, er, at flere mennesker er kommet i arbejde. Og færre mangler et job. Det går fremad i Danmark. Det måtte godt gå hurtigere. Det ønsker vi alle sammen. Men ude i verden går det desværre noget trægt med væksten. Jeg er glad for, at regeringens politik virker. Retningen er klar. I 2015 vil flere danskere mærke, at det går bedre.Vi har skruet ned for virksomhedernes afgifter og op for konkurrenceevnen. For det er godt for os alle sammen, når danske virksomheder har fremgang. Og vi bliver ved. Regeringen vil lægge nye forslag frem. Forslag, der skal skabe mere vækst. Vi handler. Og vi passer på hinanden. Velfærd styrker samfundet/ skatten betaler sig For nogle måneder siden mødte jeg en ung kvinde, som gjorde et stort indtryk på mig. Hun hedder Laura og er 21 år. Faren drak gennem hendes barndom. Og selvom hendes mor var der for hende, så prægede det familien. Det var svært at tale med kammeraterne i skolen om, hvordan hun havde det derhjemme.

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture