Latrinet lu00e6servenlig.docx - Latrinet er...

This preview shows page 1 - 3 out of 5 pages.

Latrinet er oversvømmet, der er lort og pis inde i vores hus nu 29. juli 2017 Politiken Sektion 3 (Lørdag) Side 10 KJELD HYBEL (TEKST OG FOTO), DHAKA... Efter ti dage i Bangladesh synes de seks unge fra Danmark, at de har en okay fornemmelse af, hvad slummen går ud på. Men sidste dag rammer et skybrud, som ændrer deres opfattelse. De får en smagsprøve på, hvordan det er at bo i helvede. Et vådt helvede. Syv dage om ugen. Nogle ville måske sige, det regner. Men det her er noget andet. Det er, som om Skaberen har fået den idé at vende et gigantisk og helt fyldt badekar på hovedet i én nederdrægtig bevægelse. De sorte skyer giver alt, hvad de har i sig. Og det er, som om hele baduljen lander lige nøjagtig her i dette lille hjørne af Dhakas slum, der går under navnet Tændstikkolonien. Et sted, hvor der ikke er nogen kloakker eller kanaler, der kan lede det væk. »Det her er sindssygt«, siger 18-årige Aske Ching. »Det er fuldstændig sindssygt«. Vi dukker os under halvtaget ved en grønthandler, der har indrettet sig i et blikskur for enden af hovedgaden. Her er bunker af mangoer, zucchinier og lokale grøntsager, jeg ikke kender navnene på. Jeg løfter blikket fra grøntsagerne og ser, at vand fosser ud af en bred åbning, der befinder sig lige under butikken. Det er en flod af spildevand fra de mange fabrikker, der gnubber sig op ad Tændstikkolonien. Skorstenene fra tekstilfabrikker, plastikfabrikker og jernstøberier omkranser slummen som osende vagttårne. Og det skidt, der ikke lukkes ud i luften, strømmer ud her. »Det er sindssygt«, siger nu også Philip Lulzac på 22 år, den anden af de to fyre fra Operation Dagsværk, jeg lige nu sopper rundt i området med. Sammen med fire andre er de i Bangladesh for at indsamle materiale til en kampagne forud for efterårets OD-dag i november, hvor gymnasieelever skal samle ind til nye aktivistskoler i blandt andet dette slumområde. I skolerne skal de unge lære at kræve deres ret til en by, som er til at holde ud at bo i. Jeg er med for at skrive om mødet mellem to kulturer: Den velordnede danske og den alt andet end velordnede bangladeshiske. Det er hverken grøntsagerne eller skybruddet, de to unge danskere synes er sindssygt langt ude. Det er farven på den flod, der strømmer ud lige for næsen af os. Vandet er lilla. Eller måske snarere pink, selvlysende pink. Langs denne ' pink river' løber en bred gangsti af cement, som lige nu flyder sammen med vandløbet, og på den anden side af stien, lidt lavere, ligger der hytter af bølgeblik som øer i en sø. Så meget rift er der om pladsen i dette glemte hjørne af verden, at en familie endda har bygget sit hus på pæle hen over den lyserøde flod. Det sprækkefyldte plankegulv befinder sig få centimeter over spildevandet. 1 5 10 15 20 25 30 35
En ung kvinde sidder i den åbne dør og sender os et smil af den hjerteligste slags. Jo, oplyser hun, det kan af og til godt være et problem med det vand. Lugten kan visse dage være stram. »Og nogle gange stiger vandet op gennem gulvet«, tilføjer hun. Man drikker pis og lort Hvad skal man sige til sådan en kvinde? Hverken Aske, Philip eller jeg kan finde på noget. Vi står bare der

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture