Martha Christensen

Martha Christensen - Martha Christensen Om forfatteren og...

Info iconThis preview shows pages 1–2. Sign up to view the full content.

View Full Document Right Arrow Icon
Martha Christensen Om forfatteren og forfatterskabet I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da hendes mÂde at se tingende p fascinerer mig. Jeg har lÊst nÊsten alle af hendes b¯ger, s jeg har derved dannet mig et klart indtryk af hende, som person, men sandelig ogs som forfatter. h "Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan tÊnke sig"(1), siger Martha Christensen (f¯dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden avissamtale ytrer hun: "Jeg er tit usikker, en sag har jo flere sider."(2) Journalisten tilf¯jer om den interviewede, at "hun siger alting meget stille - og med meget lange pauser."(3) Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i sine b¯ger. Hun f¯ler, at hun h¯rer til i den almindelige hverdag, hvor ogs hendes roman- og novellepersoner befinder sig. "Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke og de rige",(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det hendes overbevisning, at jo h¯jere man kommer op i samfundslagene, jo mere skjules eller bortforklares de f¯lelser og problemer mennersker har. De personer, som virkelig er trÊngt, ogs socialt, viser tydeligst, hvad de tÊnker og f¯ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen s ofte anonyme sm hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, lÂst fast eller trÊngt op i en krog. Deres handlemÂde kan have bragt dem i den pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs vÊre omgivelserne, der overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse mennesker. Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det vÊre familien, bekendtskabskredsen, arbejdsfÊllerne, boligkvarteret, men det kan ogs vÊre skolen, socialkontoret, b¯rne- eller ungdomshjemmet. Mange af Martha Christensens b¯ger foregÂr p institutioner og handler om systemet og den enkelte - ofte under systemets pres. Hos Martha Christensen er der et tÊt samspil mellem den enkeltes og omgivelsernes adfÊrd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig pÂvirkning, der danner et skÊbnem¯nster. "Det psykiske drama er for mig selve den gnist, der g¯r romanen til en roman"(5), udtaler hun i endnu et interview, i en avisartikel. I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s let at placere. De bedste hensigter kan have skÊbnesvangerer f¯lger. Det er f.ex. tilfÊldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den midelaldrende socialrÂdgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl¯d og eftergivende. Ogs overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s Daniels tilvÊrelse gÂr i opl¯sning. SocialrÂdgiveren ender med i desperation at lade sig dirigere af sin hÊvntrang - andre kommer ham i fork¯bet p det makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den handlingsladede, spÊndende bog rejser faktisk
Background image of page 1

Info iconThis preview has intentionally blurred sections. Sign up to view the full version.

View Full DocumentRight Arrow Icon
Image of page 2
This is the end of the preview. Sign up to access the rest of the document.

Page1 / 11

Martha Christensen - Martha Christensen Om forfatteren og...

This preview shows document pages 1 - 2. Sign up to view the full document.

View Full Document Right Arrow Icon
Ask a homework question - tutors are online