noter-til-eksternt-regnskab.docx - Noter til eksternt regnskab lOMoARcPSD|4350760 Indholdsfortegnelse BACK Finansiel teori og regulering Kapitel 1 \u2013

noter-til-eksternt-regnskab.docx - Noter til eksternt...

This preview shows page 1 out of 362 pages.

Unformatted text preview: Noter til eksternt regnskab lOMoARcPSD|4350760 Indholdsfortegnelse BACK Finansiel teori og regulering Kapitel 1 – Eksternt regnskab 4 Kapitel 2 – national og international regnskabsregulering 13 Kapitel 3 – det præstationsorienterede paradigme 19 Kapitel 4 – det formueorienterede regnskabsparadigme 32 Kapitel 5 – Begrebsrammen 39 Kapitel 6 – Aktiver 45 Forskelle mellem det præstationsorienterede- og formueorienterede regnskab 57 Kapitel 7 – Egenkapital og forpligtelser 59 Kapitel 8 – Indtægter 66 Kapitel 9 – omkostninger 72 Kapitel 10 – ledelsesberetningen 81 Regnskabsanalyse og værdiansættelse Kapitel 1 – introduktion til regnskabsanalyse og værdiansættelse 87 Kapitel 2 – Værdiansættelse 89 Kapitel 3 – Strategisk analyse 99 Kapitel 4 – Introduktion til årsrapportens finansielle opgørelser 109 Kapitel 5 - Analyse af regnskabskvalitet 117 Kapitel 6 – Reformulering af balancen og resultatopgørelsen til analysebrug 121 Kapitel 7 – Nøgletalsanalyse 133 Kapitel 8 – Budgettering og værdiansættelse 145 Prøver Prøve 2010 152 Prøve 2011 170 Prøve 2012 184 Prøve 2013 192 Prøve 2015 201 Øvelsestimer Øvelsestime 1 213 Øvelsestime 2 222 Øvelsestime 2 226 Øvelsestime 3 230 Øvelsestime 4 233 Øvelsestime 5 242 Øvelsestime 6 249 Øvelsestime 7 254 Øvelsestime 8 257 Øvelsestime 8 261 Øvelsestime 9 264 Casebesvarelser Case besvarelse 1 272 Case besvarelse 2 276 Case besvarelse 3 279 Case besvarelse 4 285 Case besvarelse 5 288 Case 1 Præstationsorienteret regnskabsteori 288 Case 2 - Det formueorienterede regnskabsparadigme 292 Case 3 - Aktiver 303 Case 4: Forpligtelser 308 Case 5 - indtægter: 313 Finansiel teori og regulering Kapitel 1 – Eksternt regnskab Overordnet tema: koalition af interessegrupper Temaer Finansiel teori og regulering Regnskabsanalyse og værdiansættelse Prøver Øvelsestimer Casebesvarelser Bogen beskæftiger sig med virksomhedens finansielle rapportering. Herunder forstås måling og offentliggørelse af finansiel information om virksomhedens formue, finansierings og indtjeningsforhold. Alt bliver sammenfattet i en årsrapport. Interessenter: Investorer Långivere Kreditorer Lokalsamfund Mv. Hvorfor er årsrapporten interessant? Styrkeforhold Særinteresser Informationsasymmetri Virksomheden ses som et "væksthus for aktiver", hvor indtægter, omkostninger og overskud defineres skarpt og indregnes og måles i balancen som stigning, fald og nettostigning i aktiver. Hvordan måles balancen? Den måles på grundlag af dagsværdien af fremtidige pengestrømme med kapitalværdi som den teoretiske korrekt metode, men med markedspris som måleattribut. Indlæringsmål At forstå eksternt regnskabs rolle og økonomiske konsekvenser for samfundet Interne og eksterne brugere og deres informationsbehov Principelle forskelle mellem internt og eksternt regnskab Virkningerne af informationsassymetri på forholdet mellem regnskabsproducent og regnskabsbrugere Syntasktisk, semantisk og pragmatisk bevisførelse inden for eksternt regnskab og valg af det optimale regnskab Forskellen mellem regnskabsteori og regnskabspolitik som teoretiske fagdiscipliner Det eksterne regnskabs rolle på samfundsniveau (Makroniveau) Regnskab som samfundsaktivitet beskræftiger sig med måling og kommunikation og hvordan man udnytter knappe ressourcer. Det interne regnskab (Økonomistyring): Virksomhedsøkonomisk perspektiv Henvender sig primært til ressource bruger internt i virksomheden. Ressource forvaltning. Det interne regnskab bruges primært til at føre statistik, lave budgetter og strategiske planer ift. At opfylde virksomhedens målsætning bedst muligt. Udgør sensitivt materiale og kommunikeres ikke udadtil. Det eksterne regnskab (Finansiel planlægning): Samfundsøkonomisk perspektiv Tilrettelagt efter ressource ejere som skal allokere resourcer. Det eksterne regnskabs fornemmeste opgave er at dække de informationsbehov som ressource ejer har, ift. Til fremtidig allokering af ressourcer. Ejere (Investorer) Långivere Kunder Leverandører Ansatte Strategiske partnere Ressource ejere skaber ressource markeder: Aktie markeder, låne marked og andre markeder. Jo mere man kan gennemsigtiggøre formue-, finansierings- og indtjeningsforhold, jo bedre og nemmere beslutninger kan ressource ejerne tage mht. Allokering af resourcer. Eksternt regnskab sørger også for at der ikke opstår informationsassymetri og at alle har lige meget information. Det eksterne regnskab udgør kun en delmængde af den total information der står til rådighed internt. Investorer benytter det eksterne regnskab ift. At vurdere virksomhedens fremtidige indtjeningsevne og allokere deres ressourcer iht. Til dette (Prognose opgaven) Regnskabsregister og kvalitetskrav Kvalitetskravet, overordnet, er at regnskabet skal give et retvisende billede (true and fair view). General klausulen Forståeligt Forståeligt regnskab og åbent valg om begrebsapparat og regelsæt. Relevant Information som dækker de informationsbehov som beslutningstager ønsker dækket før han kan træffe sin beslutning. Valid (Gyldig) Regnskabet skal afbillede virkeligheden. F.eks skal aktiver være korrekt indregnet. Sammenlignelige Man skal kunne sammenligne regnskabet over en årrække og mellem forskellige virksomheder. Regnskabsregulering Siden 2001 har virksomheder lavet deres regnskab gennem ÅRL, Årsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder kører efter IASB, International Accouting Standards Board. Eksternt regnskabs økonomiske konsekvenser Det eksterne regnskab leder til en række økonomiske fordele. Udnyttelsen af samfundets knappe ressourcer bliver projekteret derhen hvor de bliver bedst forvaltet så virksomhederne kan lave cost-benefit analyser. Det har således indflydelse på: Ressourceallokering Indkomstfordeling Produktions- og revisionsomkostninger for virksomhederne Ledelsesadfærd hos virksomhederne Analyseomkostninger hos brugere Reguleringsomkostninger mv. Det eksterne regnskabs rolle på virksomhedsniveau Primære interessegrupper Virksomheden opfattes klassisk som en gevinstmaksimerende enhed, dette er dog blot en abstraktion som er en forsimpling af virksomheden. Koalitionsmodellen Ifølge ovenstående model er virksomheden et socio-økonomisk netværk af interessegrupper, som alle har det tilfælles at de er ressource ejere. De stiller ressourcer til rådighed for produktion og salg, mod at modtage en del af den frembragte værditilvækst som modydelse eller belønning. De kaldes også stakeholders. Ejere/investorer Indskyder egenkapital og får udbytte (Kursgevinst) ved belønning. Långivere (Kreditorer) Stille lånekapital til rådighed mod at få renter som belønning. Ledelse og medarbejdere Levere deres arbejdsindsats til virksomheden og får løn som modydelse. Leverandører Levere råmateriale, maskiner, mv og får belønning i form af avancer. Kunderne Modtager virksomheden produkter og betaler produktet pris som modydelse. Det offentlige Stiller en række faciliteter til rådighed, uddannet arbejdskraft, transport, infrastruktur og sundhedstjeneste, m.m. Til rådighed. Koalitationen kan ikke overleve uden stakeholders. Hver ressource ejers deltagelse i koalitionen er fuldstændigt frit for ham. Han forventer blot at give en ydelse og få en modydelse. Det er afgørende for koalitionen og hvordan goderne bliver fordelt, at tage de enkelte aktørers styrke in-mente. Ledelsens rolle Direktionens rolle er at mægle mellem alle de forskellige stakeholders. De står som en modpol ift. Ressource ejernes mål og deres egne mål, mht. Opsparing, investering til at sikre koalitionens fremtid. En ledelse kan fx Have et incitament til at opbygge en stor opsparing fremfor fordeling blandt ressource-ejerne, da det f.eks fører til mindre afhængighed af andre aktørers ressourcer. Principal-agent teorien Handler ledelsen altid i de eksterne stakeholders interesse, eller følger han i stedet sit eget mål? Sekundærer interessegrupper Lokal samfund Konkurrenter Fagforeninger Forbrugergrupper Miljøgrupper Erhvervsorganisationer Presse Mv De har også informationsmæssige behov omkring virksomhedens gøren og økonomiske aktivitet. Interne og eksterne regnskabsbrugere og deres behov International regnskabslovgivning IASB anser kapitalindskyderes behov som den væsentligste bruger af det eksterne regnskab. Shareholder-perspektivet. Deres informations behov anses for at være så omfattende at de opfylder de andre interessenters behov. ÅRL paragraf 12, stk 2 beskriver disse interessenters informations behov: 1. Prognose opgaven: Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer Investorer, långivere, medarbejdere, m.fl allokere deres egne ressourcer på grundlag af de forventninger de har til virksomhedens fremtidige indtjening. Det eksterne regnskab bidrager væsentligt til at skønne over virksomhedens fremtidsudsigter. 2. Kontrol opgaven: Ledelsens forvaltning af ressourcer Investorer, medarbejdere og lokalsamfund efterspørger regnskabet ift. At kunne vurdere ledelsens ansvarlighed ift. Forvaltningen af de ressourcer som de har fået allokeret. 3. Fordeling af virksomhedens ressourcer: Fordelingsopgaven Prognose delen af det eksterne regnskab går på at der skal træffes fordelingsbeslutninger i virksomheden som igen ser på ressource fordelingen. Hvad benyttes overskuddet til? Dividenter, udbytte, lønninger, etc? IASB anser kontrol- og fordelingsopgaven som ikke selvstændige opgaver. De dækkes af prognose opgaven. For at ressource ejere kan træffe rationelle allokeringsbeslutninger er det en forudsætning at den delmængde af information som bliver frigivet er valid ift. Helheden. De skal være repæsentative (Unbiased) og objektive. Den lovpligtige revision har derfor til formål at sikre samfundets interesser bliver tilgodeset ved udarbejdelse af årsregnskabet. Også selvom det kan stille virksomheden dårligere. Konsekvenser af informationsassymetri mellem internt og eksternt regnskab Informationsassymetri opstår i det tilfælde hvor den ene part har mere information end den anden part, og som udnyttes til at fremme egeninteresser. En ledelse kan udnytte inside information til sin egen fordel på tre områder: 1. Køb og salg af aktier på aktiemarkedet Informationsassymetri kan fører til at ledelsen af en virksomhed anser markedet for at vurdere aktien enten for høj eller for lavt og kan dernæst reagere på dette. Derudover ved de også om de er negativ eller positiv indtjening forude. Aktiemarkedet går faktisk ud på at finde undervurderede aktier som der senere hen kan blive til overvurderede aktier og sælges med kursgevinst. De interne aktører/ledelsen kan benytte denne information til at investere i aktiemarkedet og opnå arbitrage (Overnormale afkast). Monopol viden. man ser tit adverse selection (Modgående valg) hvor den ene part har information som den ene part i transaktionen ikke har til rådighed og dette skader markedets effektivitet. Det semi-efficiente marked ved alle lige meget, ud fra offentligt tilgængelig information. På et efficient marked er al information tilgængeligt. 2. Udarbejdelse af optimistiske eller pessimistiske årsregnskaber Ledelsen kan også pleje egeninteresser ift. At benytte inside information til køb og salg af aktier. Man kan derfor også se at nogle direktør laver et overoptimistisk regnskab for at tiltrække kapital da det gør det lettere at finde investorer hvis man levere et solidt regnskab. 3. "Skjult adfærd" - moral hazard Informationsassymetri mellem agent (Ledelse) og investorer (Principaler) giver nogen gange anledning til at ledelsen kan handle i egne interesser, hvori de træffer interne beslutninger som plejer deres egne interesser i stedet for aktionærenes, uden at investorende har mulighed for at kontrollere det. Eksternt regnskab som videnskabelig disciplin Forsking har til formål at udvikle teorier. Den mest simple form for definition på teori er at sætninger der indeholder generelle udsagn om fænomener i virkeligheden. Deduktion Metoden går ud på at danne logiske følgeslutninger. Inden for den regnskabsteoretiske forskning drejer det sig om følgende faser: Regnskabets målsætning Postulater om omgivelserne Regnskabsmodeller og begreber Regnskabsteknikker Metodens verifikation står og falder med præmisserne for regnskabet. Er præmisserne forkerte, bliver konklusionerne det også. Induktion Metoden er empirisk og konkludere fra det specifikke til det generelle. Karl Popper: Alle svaner er hvide. Hypotese tests. Når denne metode bruges inden for regnskabsforskning består den typisk af følgende faser: Registrering af observationer Analyse og klassifikation af observationer efter fællestræk Generalisationer Test af generalisationer Normative regnskabsmodeller Normative modeller er vejledende teorier der på deduktiv basis anviser hvordan det bedste regnskab "bør" udarbejdes. Anvendelse regnskabsbrugerens informationsbehov som rettesnor er det mest optimale regnskab det der optimere nytteværdien for brugeren. Deskriptive regnskabsmodeller Disse teorier går ud på at forsøge at forudsige og bekræfte hypoteser, så objektivt som muligt. Det giver indsigt i hvordan regnskabspraksis udvikler sig og highlighter hvor der er behov for ændringer. De lovgiver og sætter standarder for de ændringer der bør foretages iht. At leve op til samfundets krav. Begge regnskabsmodeller er undersøgt bevisførelse (Verifikation) som er afgørende for teoriens gennemslagskraft. Verifikation af regnskabsteorier Regnskabspraksis accepteres kun hvis udsagnene er "sande". Ved sande udsagn er der ført bevis for at de er sande baseret på videnskabeligt godkendte kriterier. Regnskabsteorien anvender derfor bevisførelse, hvor man kan inddele regnskabet i tre niveauer som underkastet videnskabelige tests: 1. Syntaktisk niveau (IKKE-VIRKELIGT) Omhandler teoriers logiske struktur. En teori er sand på dette niveau hvis det overholder logiske regler, såsom regnskab og matematik. 1000-600 = 400. Det giver mening, men det er uden betydning om tallene også er sande i forhold til virkeligheden. 2. Semantisk niveau (VIRKELIGT) Foruden at være logiske fænomener skal dette niveau også indeholde begreber der overholder virkeligheden og er et reelt fænomen. Aktiver er f.eks et semantisk begreb fordi det påviser den økonomiske værdi af ressourcer den kun kan observeres i virkeligheden. I det formueorienterede regnskab lægges der vægt på at samtlige aktiver og forpligtelser er semantiske, altså at de eksistere i virkeligheden. 3. Pragmatisk niveau Det pragmatiske niveau ses som at det eksterne regnskab der når frem til den største nytteværdi hos brugerne er det mest optimale. Er en teori korrekt i semantisk forstand er ligegyldig hvis den ikke fører til bedre beslutninger. Dogmatisk bevisførelse Konsensusmetoden: Et løsningsforslag accepteres hvis det kan accepteres af en kreds af fagfolk som kan blive enige om hvilken løsning der er bedst i forhold til den givne målsætning (Konsensus). Normativ regnskabsteori Er uafhængigt af regnskabspraksis og forskere kan frit vælge mål og regnskabsmodeller for at analysere sammenhænge. Samfundet interesser er underordnede. Formålet er at forbedre regnskabspraksis på sigt og man vælger ikke nødvendigvis den metode der gavner samfundet mest. Normativ regnskabspolitik Her er valget af mål ikke frit. Det overordnede mål ses som værende fastlagt af samfundsinteresser som f.eks et parlementarisk system, jf. Stakeholder-målsætningen i koalitionsmodellen. Regnskabspolitikken vælger den model som har mest nytte for samfundet i et bredt cost-benefit perspektiv hvor man afvejer omkostninger og fordele ved en given regnskabspraksis. Nytteværdi, omkostninger for virksomhederne, efterkontrol og regnskabspraksis der kan danne grundlag for domstolsafgørelser er nøgleord her. Kapitel 2 – national og international regnskabsregulering Indlæringsmål: Teoretiske argumenter for og imod markedsløsning og regulering Den danske reguleringsstrategi: Lovgivning, privatsektorregulering og modificeret markedsløsning ÅRL's bestemmelser om årsrapportens bestanddele og inddeling i fire regnskabsklasser Reguleringsprocessen i EU mht. Formål, anvendelse af direktiver og forordning og godkendelse af internationale regnskabsstandarder IASB's og FASB's historiske udvikling og nuværende struktur Konvergensprojektet mellem IASB og FASB herunder forskellen mellem princip og regelbaserede regnskabsstandarder Markedsløsning eller regulering Regulering består til dels af regnskabslovgivning og internationale standarder vedtaget af regeringen/EU og regnskabsstandarder inden for den private sektor. Argument for markedsløsning Eksterne regnskaber bliver kun produceret i det omfang at der rent faktisk er en efterspørgsel på dem. Vil man undgå overproduktion lader man det op til virksomhederne at fremlægge deres regnskab. Det resultere bla. Brugertilpassede regnskaber frem for standard produkter. Regulering ses som symptom behandling i forhold til den egentlige årsag: At der er begrænsninger i virksomhedernes incitament struktur ift. Til at producere så åbne regnskaber som muligt. Derfor er argumentationen deduktiv. Den bygger på klassiske økonomiske modeller (Primært agent teori) og neoklassisk teori om det perfekte marked. Deduktion Metoden går ud på at danne logiske følgeslutninger. Inden for den regnskabsteoretiske forskning drejer det sig om følgende faser: Regnskabets målsætning Postulater om omgivelserne Regnskabsmodeller og begreber Regnskabsteknikker Metodens verifikation står og falder med præmisserne for regnskabet. Er præmisserne forkerte, bliver konklusionerne det også. Agent teori Ledelsen kaldes agenter for ejerne (Principalen) og ejernes informationsbehov går på at de skal have mulighed for at kontrollere ledelsens indsats ift. At forvalte deres penge optimalt. Dog sker der moral hazard (Skjult adfærd) hvor ledelsen handler i egeninteresse i stedet for investorernes. Derfor består en af de eksterne regnskabers hovedopgaver af at sørge for at der ikke opstår moral hazard ved at pålægge virksomhederne et højt informationskrav som dækker ejernes informationskrav. Signal teori Signal teorien undersøger hvorfor at ledelsen har incitament til at levere et eksternt regnskab til alle ressource ejere, såsom långivere og investorer. Præsentere man et regnskab uden overraskelser får virksomheden et godt omdømme og ses som værende et godt investeringsprojekt som kan tiltrække finansiering fra investorer og långivere. Et mere validt regnskab sikre også at regnskabet er sammenligneligt og reducere usikkerheden for om virksomhedens økonomiske forhold er kommunikeret klart ud. Aktiemarkedet er i princippet et marked for information. Dog består regnskabsproduktion af en række kontrakter med analytikere, m.m. Og regulering sikre at alle i princippet har lige adgang til information. Al information skal først gennemgå børsen NASDAQ før det bliver sendt ud til analytikere og journalister, så man ikke har mere information end andre investorer. Argument for regulering Tilhængere af regulering tror at regulering er nødvendigt for at tøjle markedskræfterne. Hvorfor? Regnskaber er et offentligt gode Markedsfejl opstår hvis fordi at eksterne regnskaber er et offentligt gode. Fordi regnskabsudarbejdelse ikke kan pålægges på forbrugerens pris, vil der være et begrænset incitament fra virksomhedernes side til at levere et regnskab der lever op til markedets behov. Virksomheden har monopol på udbydelsen af regnskabsinformation Man forsøger at bryde monopol tilstande ved at virksomhederne offentliggøre deres regnskaber så man kan regulere deres adfærd. Ledelsen kan udnytte informationsassymetri En ledelse kan benytte regnskabsinformation til at træffe beslutninger til egen fordel adverse selection. Formålet kan f.eks være at opretholde markedsværdien ved at undlade at offentliggøre negative dele af regnskabet som kan påvirke selskabets markedsværdi. Fordelingspolitik og etiske hensyn Under et frit marked vil fordelingspolitik og etiske hensyn træde i anden række fordi at informationen vil være uens mellem brugerne af regnskabet. F.eks har banker og aktionærer en dybere viden om virksomhedens performance og kan derfor undgå tab i højere grad end andre del...
View Full Document

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture