Accepterede de at danske statsborgere lod sig hverve

This preview shows page 38 - 41 out of 87 pages.

accepterede de, at danske statsborgere lod sig hverve af det tyske militær til kamp mod Sovjetunionen. Da tyskerne begyndte at lide nederlag, voksede den danske modstandsbevægelse, støttet fra Storbritannien. Det var i begyndelsen kommunisterne og stærkt nationale kredse, der udgjorde modstandsbevægelsen. Den blev bekæmpet af de danske myndigheder, der kaldte bevægelsen ”kommunister og chauvinister”. I 1942 opfordrede den danske statsminister Vilhelm Buhl således befolkningen til at melde sabotører til politiet. Denne samarbejdspolitik fungerede lige til d. 29. august 1943, da regeringen måtte gå af, fordi tyskerne bl.a. krævede dødsstraf for sabotage. I det sidste halvandet år af krigen var det de danske embedsmænd i centraladministrationen, der administrerede landet. Kort efter regeringens afgang d. 2. oktober 1943 iværksatte tyskerne en aktion mod de danske jøder. Informationer om aktionen var dog blevet lækket på forhånd, så det
39 lykkedes modstandsbevægelsen og de danske jøders organisation at evakuere næsten alle de danske jøder over Øresund til Sverige. Samarbejdspolitikken bragte Danmark i en tvetydig situation. Var Danmark ikke nærmest allieret med Tyskland? Kunne man sige, at Danmark var neutralt? Det var i alt fald vanskeligt at opfatte Danmark som krigsførende på de allieredes side. Alligevel lykkedes det mod krigens slutning Danmark at blive accepteret som allieret. Forudsætningerne herfor var dels den danske modstandsbevægelse, dels de mange danske søfolk, der under krigen sejlede i allieret tjeneste. Det hjalp også, at den danske ambassadør i Washington på egen hånd indgik en aftale med USA om, at amerikanerne kunne råde over Grønlands territorium og oprette meteorologiske stationer der. Var samarbejdspolitikken en succes? Det mener mange historikere og politikere, der fremhæver, at den danske politik var en dygtig og nødvendig tilpasning til de eksisterende forhold. Det lykkedes at spare Danmark for krigshandlinger i større omfang. Det var rigtigt, at politikerne ikke ofrede tusinder af menneskeliv i en kamp, der var helt udsigtsløs. Kritikere argumenterer moralsk. Danmarks holdning var lunken, og Danmark ydede ikke sin del i kampen mod nazismen. Hvis alle de øvrige europæiske lande havde haft en tilsvarende fej og eftergivende holdning over for nazismen, ville Hitler have vundet. Grundbog til Danmarkshistorien: Knud Ryg Olsen, Peter Frederiksen, Olaf Søndberg, Systime Frihedskamp - Stikkerdrab 42. Kæmp for alt hvad du har kært (1945) IdHans Edvard Teglers (1925-1988) blev som kun 19-årig topleder i en af de mest aktive modstandsgrupper under besættelsen: Holger Danske. Umiddelbart efter krigen udgav han en selvbiografisk roman, Kæmp for alt hvad du har kært, hvor han beskriver frihedskampen indefra.
40 ”Der er desværre mange danskere, der vil gå tyskernes ærinde, og for penge bringe landsmænd i Gestapos klør. Gang på gang sker der uheld for os, som kun kan forklares ved, at der må have været en stikker på færde. Fx har man absolut vished for, at H. H., Jens, og de andre, som blev taget i januar, blev stukket.

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture