Sammen med konsensuskulturen gjorde at dette ikke kom

This preview shows page 286 - 288 out of 375 pages.

sammen med konsensuskulturen gjorde, at dette ikke kom frem endsige blev reflekteret på organisationsniveau. Rummet mellem faggrupperne var mindsket gennem både i projektarbejdet og gennem de fælles IT-kurser, dvs. at koblingerne mellem organisationssystemet og de psykiske systemer, individerne, var blevet tættere. Den individuelle virkelighed havde stadig forrang, men det var ikke legitimt at være imod udvikling og forandring på skoleplan, og kritik og problemer i forhold til forandringer blev kanaliseret over på tidsmangel, manglende kommunikation. På organisationsniveau trak ikke-indblandingskulturen grænser mellem ledelses- og professionssystemerne, men der var ikke entydig modstand mod indblanding i lærernes arbejde fra ledelsen, eller rettere, der var ønsker ikke om direkte indblanding, men om mål og retning. Ønsker til ledelsen var synlige beslutningskonsekvenser, opsamling og refleksion, dvs. ønske om større balance mellem den hierarkiske og den ad-hockratiske kulturramme. Kulturen var også her splittet i ideologien, en konflikt mellem markedsdiskursens lønarbejderdiskurs og den bureaukratiske kaldstanke, og stadig med en dominerende diskurs koblet til kaldsideologien. På interaktionsniveauet var lærernes professionaliseringsgrad, forstået som en stærk faglig orientering, stadig meget høj, og dermed professionsdiskursen den dominerende diskurs. Vanskelighederne ved samarbejdet i forbindelse med
276 udviklingsdiskursen og ønsket om tilpasning og fornyelse havde åbnet for ledelsesrummet gennem ønske om personlig opfølgning og opmærksomhed som facilitator for forandring af lærernes personlige undervisningspraksis. Menneskesyn Den faglige atomisering og individualiteten var trods alt stadig dominerende på Hovedstadsgymnasiet og med den en konkurrence mellem individer og fag om at trække ressourcer til sig og et syn på mennesket som egoistisk. Dette menneskesyn prægede de unge lærere, idet de mente, at fx belønning og støtte fra ledelsen side var en forudsætning for deres egen motivation. Men samtidig influerede troen udviklingen gennem fællesskab også stærkt menneskesynet, og dette blev også betragtet som en forudsætning for deres egen udvikling. Den ældre generation var præget af en anden ideologi, nemlig at mennesket blev anset for godt, idet interessevaretagelse af helheden frem for individet grundlæggende blev vurderet som det overordnede. Den ideologiske baggrund var her, at alle som udgangspunkt var ansvarlige, flittige og motiveret af kaldsdimensionen i deres profession og tillid til deres opgaveudførelse, og da dette blev opfattet som mennesket natur, var belønningssystemer unødvendige, og de skabte blot stress og misundelse og virkede kontraproduktive.

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture