Fra år 2013 2017 er der decideret deflation i ppi og

This preview shows page 4 - 6 out of 8 pages.

perioden, medens PPI og IPI ligger langt over 2% i år 2010-2011 og godt over 2% i år 2012. Fra år 2013-2017 er der decideret deflation i PPI og IPI i alle år, medens der i FPI og NPI er tæt på nulvækst i inflationen. I slutningen af perioden ligger FPI og NPI omkring 1% og PPI og IPI ligger på hhv. 2,5% og 1,5%-vækst, jævnfør tabel 2.1. Som det af figur 2.1 fremgår følges FPI og NPI ad, hvilket giver mening jævnfør ovenstående definitioner, medens NPI og IPI er langt mere volatile og også følges ad. Det ses ydermere, at IPI og PPI i lille grad påvirker FPI og NPI (de trækker FPI og NPI svagt i den retning som PPI og IPI går imod; fx når indeks for PPI og IPI stiger stærkt imellem år 2010-2012 stiger NPI og FPI svagt med. NB: På baggrund af dette kan der selvfølgeligt ikke konkluderes en direkte årsagssammenhæng), hvilket betyder, at PPI og IPI i nogen grad afspejler sig i FPI og NPI, i hvert fald på lang sigt. Grunden til dette er, at på kort sigt ”æder” virksomhederne prisstigningen via lavere profit, medens de på lang sigt bliver nødt til at øge priser på varerne. 95 100 105 110 115 120 125 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 FPI NPI PPI IPI
Peter Trip Malmroes – WBL189 Københavns Universitet Samfundsbeskrivelse A, sæt 3 5 Til at forklare den ovenstående belyste udvikling i inflationsregimet i de forskellige prisindekser vil analysen tage fokus i fire forskellige slags forklaringsfaktorer: konjunkturmæssige forklaringer; institutionelle forklaringer; markedsmæssige forklaringer samt øvrige forklaringer. Der er mange mulige forklaringer – her er de mest væsentlige præsenteret. Konjunkturmæssige forklaringer Disse forklaringsfaktorer er konjunkturbestemte. Ift. økonomisk teori bør konjunkturen være afgørende for inflationsregimet i landet (stigende produktion à stigende beskæftigelse à stigende forbrug à stigende lønninger à stigende priser (som sagt følges prisudvikling og lønudvikling ad)). Der er dog ingen nævneværdig sammenhæng mellem konjunkturudvikling og prisudvikling (gælder alle indeks) (jævnfør figur 1.16 i Inflation, Indkomst & Ulighed, s. 46). A Institutionelle forklaringer Disse forklaringer er politisk bestemte og gælder primært ændringer i afgifter, fastkurspolitik samt arbejdsmarkedspolitiske ændringer. Den overordnede og mest væsentlige institutionelle forklaringsfaktor for, at der i Danmark (specielt i FPI) er et lavt inflationsregime, jævnfør ovenstående beskrivelse, er, at der siden 1982 har været fastkurspolitik. (såkaldte paradigmeskifte i 1982 + afskaffelse af dyrtidsregulering). Dette sikrede, at Danmark ikke kunne devaluere sin møntfod (som satte et opadgående pres på lønninger og priser, gennem bl.a. højere importpriser). Dette skabte en troværdig fastkurspolitik, som skabte en stabil og lav pris- og kursudvikling. Dette aflæses ikke direkte af ovenstående graf da paradigmeskiftet skete i 1982, men er således stadig en meget vigtig årsagsforklaring til det nuværende inflationsregime (som jævnfør ovenstående beskrivelse var stabil).

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture