Ved du hvad min søn har slået hovedet og jeg skal

This preview shows page 7 - 9 out of 61 pages.

„Ved du hvad, min søn har slået hovedet, og jeg skal have fat i en ambulance lige med det samme." Manden ryster opgivende på hovedet. „En telefon," siger jeg. Han rejser sig langsomt fra bænken. „Hvad er du for en mand?" spørger han. Langsomt, langsomt bevæger han sig frem mod mig. „Det skal jeg sige dig, jeg er Annes mand, og jeg skal låne din telefon." Jeg går over mod grillbarens disk. En kraftig lugt afbrændt olie slår op i ansigtet på mig. „Fanden til mand og ha," hører jeg ham mumle. Jeg rækker ind over disken og får fat i en mobiltelefon. Men han må have sneget sig ind på mig, for da jeg vil trykke nummeret, flår han telefonen ud af min hånd. Han er helt tæt på, han kniber øjnene sammen, og hans overlæbe krænges en lille smule tilbage. „Du sku ha så mange bank, du sku," hvæser han. Sebastian hiver mig i håret. „Ring nu bare," siger jeg træt. Anne giver et umotiveret vræl fra sig. Jeg rækker igen ud efter telefonen og forsøger at vride den ud af hans hånd. Han slipper den, så den dratter ned på jorden og lægger en stor hånd på min skulder. „Gi mig knægten og pis af." Jeg mister balancen og er ved at tabe Sebastian. Han må have skubbet hårdt til mig. „Far?" siger Sebastian. Hans stemme er tynd og artig, han er bange. Jeg vender mig halvt om og ser på Anne. „Hvem er det menneske?" spørger jeg. Hun stirrer sammenbidt på mig. „Det er Sebastian," siger hun, og jeg kan mærke, at det gibber i drengen, som stadig sidder på mine skuldre. „Gør som han siger. Skrid med dig." Sebastian tager fat om mit hoved med begge hænder, jeg mærker hans hede ånde langt ind i min øregang. „Jeg vil hjem," hvisker han. „Kom, Seba," siger Anne og rejser sig op. „Kom." Hun nærmer sig med fremstrakte arme. „Kom og få en is af Sebastian, det er ham du er opkaldt efter." Hendes ansigt fortrækker sig i en forrykt grimasse. Han lignede mest af alt en abe, som han stod der med sin brede overkrop og de behårede arme. Han trådte frem og pegede pludseligt og truende på mig med en kort, tyk finger. Jeg gik baglæns og begyndte så at løbe. Han fulgte ikke efter os. Da jeg lidt efter vendte mig, syntes jeg, at han stod midt på vejen og kyssede Anne dybt mens han trak i hendes hestehale. Jeg syntes også, jeg kunne høre hende brøle, næsten som en ko, måske var det ham, jeg er ikke sikker. Vi nåede op til hovedvejen. Sebastian var tavs og stiv. Jeg sagde heller ikke noget. Tines hvide bryster og de små, mørke vorter. Den tykke finger der peger lige på det bløde sted mellem mine øjne. Jeg svedte voldsomt og for sammen, da jeg hørte mig selv gispe. Det var næsten mørkt, før en bil endelig tog os op. Sebastian var stort set uskadt. Lægen undersøgte ham, sygeplejersken forsøgte at få ham til at le. Han sagde ikke et ord. De limede hans sår sammen, og vi blev sendt hjem. Du sad i mørket ved vinduet, da vi langt ud på natten kom tilbage til sommerhuset. Du havde ikke engang hentet hunden. 7 5 10 15 20 25 30 35 40
Søndag Der var fuldstændig vindstille på terrassen foran villaen, hvor Iben sad på en bænk med ryggen op ad muren og nød synet af de hoppende børn på trampolinen. Hun kunne høre Peter råbe et eller andet, som fik børnene til at hvine begejstret. Det var sådan en dejlig dag.

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture

  • Left Quote Icon

    Student Picture